Hvis uheldet er ude

 

Ring  1 - 1 - 2

Når alarmcentralen svarer skal du oplyse dem om:

Hvad der er sket?

Hvor det er sket?

Hvor mange er der kommet til skade?

Hvor du ringer fra?


Hvis du prøver at slukke selv:

Skal du huske på at røgen fra tekstiler, pvc og elektronik er meget giftig.
Selv små doser af røgen kan være dødelig.
Nogle af de gasarter der udvikles i forbindelse med brand er nitrøse, hvilket
kan give vand i lungerne.


Flugtvejsplan:

Vær forberedt og lav en flugtvejsplan, helst sammen med familien så alle ved
 hvilken vej de skal ud og aftal et mødested, så ved man altid hvem der evt. mangler.

Sørg for at alle kender de alternative flugtveje, hvis døren eller gangen er blokeret af ild,
 det kan f.eks. være vinduer. Nogle gange er soveværelser placeret på 1. salen, der
kan man have en rebstige eller et kraftigt tov der kan bruges når eneste vej ud er vinduet.

Lav en aftale om hvem der gør hvad, hvem der vækker børnene eller finder husdyrene.
Hvem alarmerer brandvæsnet.


Modtagelse:

Sørg for at der er en til at modtage brandvæsnet, der gerne vil vide:

Om der er personer i huset og hvor de er.

Om der er trykflasker, olietank eller andre særlige farer.

Hvor og hvad der brænder og hvor er den letteste adgangsvej.