Røgalarmen - Din bedste livredder

 

Røgalarmer har reddet mange liv i Danmark og er uden tvivl den billigste livsforsikring du kan investere i.
I langt de fleste tilfælde er det røgen der dræber - ikke ilden.

Røgen indeholder kulilte, der er dødbringende - selv i små doser.
 


Et par ting der er værd at huske på :

 - Anbring røgalarmen i lofterne på alle etager - Røgen er varm og stiger opad.    

 - Røgalarmen skal kunne høres i alle soveværelser.

 - Placer aldrig alarmen i køkken eller badeværelse - Stegeos og vanddamp er nok til at
   aktivere alarmen.

 - En røgalarm må ikke placeres i nærheden af en ventilationskanal - luftstrømmen kan
   forhindre røgen i at nå op til alarmen.

 - Røgalarmen skal være Varefakta mærket, som du kan læse mere om her: Varefakta

 

Her er et par eksempler på hvordan røgalarmer opsættes i forskellige boligtyper :
 


Disse eksempler er kun minimum, det bedste vil selvfølgelig være en røgalarm i hvert rum, dog
med køkken og badeværelse som undtagelse, idet damp og stegeos vil udløse mange falske alarmer.
 
 

Vedligeholdelse:

 - Afprøv røgalarmen mindst en gang ugentlig ved at trykke på testknappen.

 - Udskift batteriet en gang årligt, f.eks. på en fødselsdag, det gør det lettere at huske.

 - 1-2 gange årligt bør man støvsuge alarmen indvendigt - Støv er med til at nedsætte alarmens funktion.

 

 

Der findes forskellige typer røgalarmer:

 - Grundmodellen, hvor alarmsignalet går i gang, når røgen når til røgalarmen.

 - Ved den mere avancerede model er alle alarmerne forbundet, således at hvis røgen blot
    når en enkelt røgalarm afgiver alle alarmer alarmsignalet.